Vi er interesseret i at skabe et netværk, ikke en organisation og hvad der følger deraf. Det vi skaber lever i nuet, så længe folk synes det er interessant, så lever det, hvis folk ikke synes det er interessant, lever det ikke længere.
Vi har startet projektet, men det er ikke vores projekt, det er et åbent projekt, en rejse der er påbegyndt.
Vi har et ønske om, at de der deltager i projektet ser det som et fælles projekt, som vi alle er med til at præge, udforme og udvikle. Projektets kvalitet og levedygtighed afhænger af, at de der deltager oplever det som deres projekt.
På længere sigt, er det vores store ønske, at andre kan overtage og drive dette projekt videre.
Af de erfaringer der drages i dette projekt, vil vi gerne lave artikler der dokumenterer og beskriver mulighederne for udvikling i et sådant projekt.
Som deltager i projektet får du tildelt en facilitator, der vil stå for kontakten til dig. Facilitatoren er din personlige vejleder gennem projektet. Facilitatoren indgår ikke i en terapeutisk rolle, men er din vejviser og coach.
Når projektet vokser, vil der komme flere facilitatorer, således at det er muligt, at holde kontakt til alle deltagere. Derfor søger vi facilitatorer der kan være med til at udvikle projektet.
For at holde fast i arbejdet og fortsætte i længere tid, kræver det comitment i form af engagement, aktivitet og energi. Både i din egen praksis og hverdag, men også i forhold til gruppen du indgår i og i forhold til din facilitator. Du er nødt til at brænde for det. Det er en god ide at opstille mål og delmål for dig selv og for gruppen, således at deltagerne i gruppen committer sig overfor hinanden. Det er vigtigt at indgå i en gruppesammenhæng for at det kan lykkes.