Mantras løfter bevidsthedsniveauet på en sådan måde, at der kommer en åndelig kvalitet ind i din meditation. Du skaber en positiv tankeform, og det er som at ride på en bølge af positiv energi. Der skabes en kraft, der modarbejder destruktive tanker og følelser i dit liv, en med-bølge i stedet for en mod-bølge.
Mantras kan indeholde en bøn, et ønske eller en bekræftelse.
Du kan indbygge din hjertekvalitet i et mantra, så det bliver en hellig sætning og tankeform. Du kan altså skabe dit eget mantra i forhold til den hjertekvalitet, du har valgt. Hvis tålmodighed eksempelvis er den livskvalitet du har valgt, kunne det lyde sådan: "Jeg er tålmodighed". Du kan udvide mantraet ved at sige "Jeg er tålmodighedens mester", og dermed bekræfter du, at dit mål er, at blive en mester i tålmodighed.
Vi må ikke undervurdere betydningen af brug af mantras. (Relationen mellem mantras og tankeformer, kræver en nærmere uddybning.)